Urban Upstream er en formålsdrevet enkeltmandsvirksomhed med fokus på byudvikling og bæredygtighed.

Urban Upstream udvikler og samler viden om bæredygtig udvikling og omsætter den til konkret handling i byudvikling. Mantraet er innovation og nysgerrighed. Vi er specialiseret i klima (CO2-dagsordenen), bæredygtighedsledelse i projekter og ikke mindst skræddersyede analyser inden for bæredygtighed, tilpasset behov og kontekst.  

Arbejdet med organisationer og projekter tager udgangspunkt i tre greb: 

  • Update – løfter vidensniveauet om bæredygtighed gennem den nyeste forskning
  • Upgrade – styrker bæredygtighedskapaciteten gennem implementering i organisationen eller projektet
  • Uphold – sikrer fastholdelse og udvikling af ambitionsniveauet

Afsæt

Forbruget er steget markant i de danske byer og er i dag i høj grad baseret på import som langt  overstiger, hvad byerne selv producerer. Efter en kraftig afindustrialisering fra 1970 til 1990, hvor store dele af vareproduktionen blev flyttet til udlandet, er byernes forbrug i stigende grad blevet afhængigt af import. Byernes metabolisme har derfor ændret sig grundlæggende, og et hidtil uset overforbrug har skabt skjulte, men massive belastninger på ressourcer, biodiversitet og klima. 

Urban Upstream arbejder derfor særligt med at reducere de opstrøms aktiviteter, der knytter sig til byers forbrug. Det gælder både fra nybyggeri og nye arealudlæg til en langt bedre udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse. Fokus flyttes fra fysiske rammer, der understøtter overforbrug, til rammer, der fremmer lokale, cirkulære forbrugsmønstre gennem eksempelvis fællesskab og nye kulturelle normer.